Kære stadeholder! Vil du være med til et helt nyt arrangement på Præstø Havn? Havnens Handelsmarked er et helt nyt projekt som i sin store helhed, går ud på at skabe ”torvedage”, bestående af alt lige fra grønt, kød, brød, chokolade, øl, keramik, garn, outlet og hvad der ellers er entusiaster/forhandlere/producenter inden for. Målet er at fylde hele havnekajen med spændende boder som turister, sej
lere, indbyggere og besøgende kan nyde godt af og lave en masse gode handler. Handelsmarkedet skal løbe af staben hver søndag fra 10.00-16.00. Første søndag vil være den 3. juli 2016 og den sidste den 14. august 2016. Har du lyst, til at komme ned og sælge dine varer og/eller kender du andre som ville være interessante for vores marked, så skriv endelig til nedestående mail. Hvis man ønsker at have stadeplads alle 7 søndage, vil man få tildelt en fast plads (det vil dog være med forbehold for at man kan blive rykket, hvis Præstø havn skal bruge pladsen til både etc.) Ønsker man kun nogle af søndagene er dette også muligt, hvis der er ledige pladser. Når man først har tilmeldt sig, binder man sig til at holde åbent i oven nævnte tidsrum. Da det er et pilot projekt i år, vil pladserne være gratis. Derfor er det også først til mølle princippet, dog med en sortering så vores marked bliver alsidigt og spændende og som kan trække mange handlende til Præstø Havn. Jeg håber, at I har lyst til at være med til at skabe Havnens Handelsmarked, som har de perfekte rammer og som nu bare venter på de perfekte stadeholdere. Hvis I har nogen spørgsmål og/eller ønsker at tilmelde Jer, så send en mail eller ring endelig. Jeg ser frem til at høre fra Jer. Med venlig hilsen Linda Wilms
Café Mocc@, Præstø Havn