26/03/2026
🥩 ÅRETS MAD MED MERE BUTIK 2026 🥩
Søndag den 22/3 afholdte vi i Mad Med Mere, vores årlige generalforsamling på fødevaremessen, Foodexpo. Traditionen tro, bliver der her hvert år udmærket en butik, som får tildelt titlen som ‘Årets Butik’, og i år var ingen undtagelse.
For at få denne titel, skal butikken have har gjort sig bemærket det seneste år. Det skal være en butik, der værner om vores håndværk, følger tidens tendenser, er kreativ i sin markedsføring og samtidig leverer et meget højt fagligt niveau.
Alt dette opfylder årets vinder, nemlig Slagter Grønvalls Eftf. i Bredballe, Vejle. 👏🏼🏆
Slagter Grønvalls Eftf. har været en del af Mad Med Mere siden 2013 og er i dag en veletableret forretning med dybe rødder i det klassiske slagterhåndværk. Det er samtidig en butik med blik for udvikling og fornyelse. Slagtermester, Tom Munkholm, er en dygtig håndværker og en stærk ambassadør for faget, og hans engagement smitter – både i butikken og i kæden.
Stort tillykke til Tom og Emil med titlen som Årets Butik 2026! 🥳
Billede fra venstre: Slagtermester Tom Munkholm, Emil Munkholm.