Vi synes, der er rigtig mange gode supermarkeder i Danmark, men vi synes også, at der er forskel på supermarkeder. Nogle går kun op i pris, andre går lige så meget op i service, nærhed, udvalg og kvalitet. Det er bare anderledes. Og det er derfor, vi siger, at ”Der er forskel”. Der er mange forskelle på SuperBrugsen og andre supermarkeder. Først og fremmest har vi en 149 år lang historie om fælles
skab, brugsforeninger og god kvalitet til lave priser. Men der er også flere forskelle i selve butikken. Brugsuddeleren er en forskel
I din lokale SuperBrugsen er der en lokal brugsuddeler. Og selvom det lyder lidt gammeldags, er det i dag mere innovativt end nogensinde. Et nytænkende supermarked kan nemlig ikke drives fra et kædekontor langt væk. Det skal drives fra gulvet af én, der kender kunderne og lokalområdet. Slagteren er også en forskel
SB Slagteren er ikke noget, man ser i særlig mange andre supermarkeder. Men vi synes, det er vigtigt, at vores kunder kan få et godt råd om det kød, de køber. Vi tror på, at man kan smage de gode råd. Man kan i hvert fald smage de hjemmelavede færdigretter, leverpostejen og de møre bøffer, som slagteren står for. Og frokostmenuen. Og Menu to go. Vin er for alle og vores store sortiment er delt op efter oprindelsesland. Her kan du gå direkte efter dit favorit land, eller spørg gerne til råds. Der er store og små forskelle, og der kommer flere til hver dag
Ovenstående er bare nogle af de forskelle, der er på SuperBrugsen og andre supermarkeder. Der er flere forskelle i Frugt & Grønt, der er lokale varer i SuperBrugsen, vi støtter lokalt og meget mere. Både små og store forskelle. Der er endda også forskel på SuperBrugsen det ene og det andet sted, for vi tilpasser butikken, så den passer til de kunder, der handler dér. Dét er også en forskel.