Vores vejsalg er lukket i vintermånederne, og opnår op igen til april. Gartneriet Sommergrønt startede vi i 1990. Gartneriet var fra starten 100 % økologisk drevet og underlagt statskontrol, og det er et princip, vi naturligvis aldrig har forladt. Vores intention var, som det fortsat er, at producere sunde og ubehandlede fødevarer på en bæredygtig facon. I 2007 startede en ny epoke for firmaet, hv
or vi besluttede at stoppe udviklingen frem mod stadig større og mere intensiv økologisk produktion, for i stedet at satse alene på et direkte salg fra gartneriet til kunden. Vi er dermed en del af den aktuelle bevægelse, der ønsker at skabe en mere direkte sammenhæng "fra jord til bord". Vi er altid på jagt efter spændende nyt og har gennem vores kunder fundet grøntsager, der ikke ellers er kendt i det normale udbud i detailhandlen. Vores tilbud af blomster er en variation af spændende og flotte planter vi selv finder er noget særligt, men vi har ingen ambitioner om at kunne tilbyde alt. De kendte masseproducerede blomster har vi undladt at arbejde med. Grundideen for gartneriet er nu som før det økologiske princip, men i dag tilføjer vi, at vi selv skal kunne trives i arbejdet uden tanke for den stadig mere snærende konkurrence på området. Vi skal sammen med vores kunder opbygge et spændende og overraskende sted, der er rart at være på og besøge.